Introduktion
Den globale omstilling til grøn energi og avanceret teknologi har sat et enormt pres på forsyningen af visse metaller. Efterspørgslen stiger eksplosivt, og mange af disse metaller er udpeget som kritiske råmaterialer – ressourcer med høj økonomisk betydning, men hvor forsyningen er forbundet med stor risiko. EU’s industrier er dybt afhængige af disse materialer, men regionen producerer langt fra nok selv. Faktisk er Europa i dag næsten fuldstændig importafhængig af flere nøglemetaller; for eksempel importerer EU tæt på 100% af sine sjældne jordarter (rare earth elements). Internationale energieksperter advarer om, at det er “tid til at slå alarm” omkring fremtidige metalsmangler. Denne rapport dykker ned i prognoserne for metal-ressourceknaphed: Hvilke metaller er mest kritiske for samfundet? Hvordan forventes fremtidens udbud at matche den hastigt voksende efterspørgsel? Og hvor i økonomien risikerer vi at mangle disse metaller? Samtidig belyses potentialet i at imødegå knapheden gennem øget forædling og genvinding – for hvor der er knaphed, opstår der også muligheder.
Kritiske metaller i nutidens samfund
Kritiske metaller er fundamentale byggesten i moderne teknologi og grøn omstilling. De betegnes “kritiske”, fordi de både er økonomisk uundværlige og samtidig vanskelige at skaffe i tilstrækkelige mængder. Disse materialer indgår på tværs af strategiske sektorer som ren energi, digital teknologi, rumfart og forsvar.
Nogle fremtrædende eksempler inkluderer:
- Sjældne jordartsmetaller (f.eks. neodym, dysprosium m.fl.): Anvendes i magneter til vindmøllegeneratorer, elmotorer og elektronik. Uden disse “sjældne jordarter” kan vi ikke fremstille effektive vindmøller, solcellepaneler eller moderne forbrugerelektronik.
- Lithium og cobalt: Hjørnestenen i lithium-ion-batterier, der driver elektriske køretøjer og energilagringssystemer. Uden lithium og cobalt ingen højtydende EV-batterier eller batteriparker til vedvarende energi.
- Nickel: Også kritisk i batterikemi (f.eks. NMC-batterier) samt i rustfrit stål og legeringer til industri. Nickel er afgørende for elektrificering af transport og infrastruktur, hvilket placerer det højt på EU’s strategiske råstofliste.
- Kobber: Det mest ledende industrielle metal, helt essentielt for el-net, elektriske motorer og elektronik. Kobberforbruget forventes at stige kraftigt i takt med elektrificeringen af samfundet, fra elbiler (der bruger ~3 gange mere kobber end biler med forbrændingsmotor) til udbygning af elnet og datacentre.
- Specialmetaller til elektronik: Elementer som gallium og germanium (bruges i halvledere og fiberoptik), tantal og neon (til mikrochips) m.fl. er små i volumen men kritiske for produktionen af chips, telekommunikation og digital udstyr. Disse er ofte biprodukter ved udvinding af andre metaller og har meget koncentrerede leverandørkæder.
Fælles for disse metaller er, at de er svære at erstatte. De udgør grundlaget for grøn teknologi, digital kommunikation og højteknologisk industri, og dermed for samfundets fremtidige vækst og klimaambitioner. Samtidig domineres deres forsyningskæde ofte af få lande, hvilket gør dem geopolitisk følsomme. EU kategoriserer aktuelt 34 råstoffer som værende kritiske for økonomien, herunder de ovennævnte metaller og flere andre (fx aluminium, magnesium, grafit og platin-gruppe-metaller).
Fremtidigt udbud vs. efterspørgsel
Kilder: Metaanalyse baseret på EU-rapporter og internationale prognoser for råstoffer m.fl., herunder data fra IEA, Europa-Kommissionen og råstofindustrien.