WEEE

Genanvendelse af elektrisk og elektronisk affald har aldrig været vigtigere

Småt elektronikaffald (WEEE) består af en kompleks blanding af metaller, plasttyper og andre materialer.

En stor del udgøres af metaller som kobber, aluminium, jern og rustfrit stål, mens printplader og stik rummer små, men værdifulde mængder af ædelmetaller som guld, sølv og palladium. Derudover findes der betydelige mængder plast – primært ABS, HIPS og PP – som også har genanvendelsespotentiale.

For at udnytte disse ressourcer optimalt gennemgår WEEE en kombination af mekanisk og sensorbaseret sortering.

Processen starter med manuel fjernelse af farlige komponenter. Derefter sørger shreddere, magneter og vindsigter for en grovsortering, hvor metaller adskilles fra plast og fines.

Ikke-jernholdige metaller udvindes med Eddy Current-teknologi, mens avancerede sensorer – herunder NIR, røntgen og induktiv sortering – opdeler materialerne i rene, genanvendelige fraktioner, som kan indgå i produktionen af nye produkter.

Neddeling

Behandlingen af småt elektronikaffald starter med en shredder, der groft neddeler materialet og løsner de enkelte komponenter fra hinanden.

Denne proces sikrer, at metaller, plast og printkort adskilles fysisk, så de lettere kan sorteres i de efterfølgende trin. Efter shreddingen passerer materialet under en overbåndsmagnet, der effektivt fjerner jernholdige metaller som stål og jern.

Dette trin er afgørende for at forhindre, at magnetiske metaller forstyrrer den videre proces og for at optimere udvindingen af ikke-jernholdige metaller.

For mange giver det mening at følge op med en sekundær neddeling for at opnå de ønskede resultater og højne effektiviteten i resten af sorteringslinjen.

Zorba

Når de jernholdige metaller er fjernet, og materialerne er findelt, anvendes en Eddy Current-separator til at adskille ikke-jernholdige metaller fra resten af affaldsstrømmen.

Denne teknologi skaber et hurtigt skiftende magnetfelt, der skubber ledende metaller som aluminium, kobber og messing væk, hvilket danner en Zorba-fraktion.

Zorba indeholder en blanding af let- og tungmetaller og kan efterfølgende raffineres yderligere for at udskille de enkelte metaltyper, hvilket gør den til en af de mest værdifulde fraktioner i WEEE-genanvendelse.

Plast

Udover metaller spiller også plast en væsentlig rolle i WEEE-genanvendelse. Kabinetter, stik og isolering består ofte af ABS, HIPS, PP og PC/ABS, som kan have genanvendelsesværdi, hvis de sorteres korrekt. Plast adskilles typisk fra metaller med eksempelvis luftbaserede systemer.

Sensorbaserede teknologier som NIR bruges derefter til at identificere plasttyper. Ren plast kan oparbejdes til nye produkter, mens forurenede plastfraktioner ofte ender som brændsel i energiudnyttelse.

Plast fra WEEE har både en økonomisk værdi og en miljømæssig betydning, men kræver præcise sorteringsteknologier for at sikre, at de genanvendte materialer kan anvendes i højværdiprodukter frem for at ende som restaffald.

Proces 1 - Neddeling

Input:

Blandet e-skrot

Formål:

Frigøre materialer og gøre dem mere håndterbare.

Anvendt maskine(r):

+

Output:

Fraktion 1: Jernholdige metaller

Fraktion 2: Ikke-jernholdige metaller, printkort, plast, kabler, glas og keramik.

Værdiskabelse:

Nu er materialerne til at håndtere.

Proces 2 - Eddy Current

Input:

Ikke-jernholdige metaller, printkort, plast, glas, keramik.

Formål:

Vi ønsker at isolere metallerne, så vi får en højværdi zorba fraktion.

Anvendt maskine(r):

+

Output:

Fraktion 1: Zorba (højværdi metaller)

Fraktion 2: Zurik (betydelig mængde plast)

Rådgivning fra start til slut

Vi håndterer dine projekter fra start til slut og sikrer, at dit materiale bliver testet i vores testcentre for optimal tilpasning. Vores erfarne team støtter dig hele vejen fra de indledende faser til installation og drift.

Vi inviterer dig til at se maskinerne i aktion og tilpasser dem undervejs. Med vores dygtigste folk ved din side garanterer vi support og høj kvalitet gennem hele processen.

Tim Goldschmidt Ruders

Log ind for at få adgang til priser.

Er du endnu ikke oprettet som bruger, kan du anmode om login nedenfor.