Træ
Hjem » Affaldssortering » Træ
Træaffald fra byggepladser, nedrivninger og storskrald er en stor og kompleks fraktion, der ofte spænder fra rent konstruktionstømmer til malede møbler og imprægneret træ.
For affaldsvirksomheder er det en fraktion, der hurtigt kan udvikle sig til et regnestykke, der ikke hænger sammen – især hvis det ikke sorteres ved kilden og håndteres korrekt i processen.
Lønsomheden afhænger af, hvor godt træet kan sorteres og renses. Rent, ubehandlet træ kan sælges videre til genanvendelseGenanvendelse – Materialer omdannes og bruges til nye produkter – fx plastaffald, der omdannes til granulat. Genanvendelse kræver sortering, rensning og forarbejdning. More i bl.a. spånpladeproduktion. Blandet eller forurenet træ havner oftest i forbrændingen – og farligt træ som imprægneret træ kræver dyr specialbehandling.
Samtidig skærper myndighederne kravene til sortering, dokumentation og udnyttelse, og mange kommuner stiller nu krav om kildesortering på byggepladser og genbrugsstationer.
Med de rette teknologier – og den rigtige rækkefølge – kan affaldsvirksomheder håndtere træfraktionen med højere renhed og lavere omkostninger.
Neddeling – reducer volumen og forbered til sortering
En væsentlig barriere for effektiv sortering er, at træaffaldet sjældent er ensartet i størrelse eller form.
Lange bjælker, møbler med beslag, døre, laminerede plader og paller fylder, blander sig og forhindrer både transport og automatiseret sortering. Det gør det svært at opnå tilstrækkelig renhed – og dyrt at håndtere downstream.
Med Husmann-neddelere løses denne udfordring effektivt. Maskinerne er udviklet til at håndtere træaffald i alle former – også det vanskelige materiale med indlejrede søm, beslag og restmetal.
Neddeleren findeler affaldet til en ensartet fraktion, hvilket gør det muligt at føde materialet stabilt og jævnt til de næste sorteringstrin.
Neddeling reducerer volumen, frigør forureninger og forbereder træet til både energinyttiggørelse og genanvendelseGenanvendelse – Materialer omdannes og bruges til nye produkter – fx plastaffald, der omdannes til granulat. Genanvendelse kræver sortering, rensning og forarbejdning. More.
Maskinerne fås i både stationære og mobile varianter, så affaldet kan forbehandles dér, hvor det opstår – fx direkte på genbrugspladser, nedrivningsopgaver eller ved storskraldsindsamling.
Rensning – fjern metaller og uønskede materialer
Når træaffaldet er neddelt, står man stadig med en udfordring: Fraktionen er sjældent ensartet. Den kan indeholde alt fra træstøv og let plast til tunge metalrester og laminerede stumper, som risikerer at forringe genanvendelsen og skabe driftsstop i næste led.
Her gør mekanisk og luftbaseret sortering en forskel. Med en tromlesigte kan fraktionen deles i størrelser, så fx fine partikler (0–35 mm) skilles fra grovere stykker. Det forbereder materialet til videre separation og sikrer, at downstream-udstyr ikke belastes unødigt.
Dernæst kan en Westeria AirStar tage over. Her sorteres fraktionen i op til tre luftbårne kategorier – let, ultralet og tungt – baseret på vægt. Det betyder, at lette elementer som plastfolie og støv fjernes, mens det tunge, massive træmateriale bevares til videre forarbejdning. Resultatet er en klarere fraktion, der både er nemmere at håndtere og tættere på at opfylde genanvendelseskrav.
Til sidst anbefales det at installere en Eddy Current-separator, der frasorterer de sidste ikke-jernholdige metaller – typisk små aluminiumsrester, beslag eller skruer – som ofte gemmer sig i de fine fraktioner.
Med denne sekvens opnås en markant højere renhed og stabilitet i outputtet – og dermed færre afviste leverancer og større råvareværdi.
Sensorsortering – Separering af trætyper
Det største potentiale – og den største udfordring – ligger i at adskille de forskellige typer træ fra hinanden: rent konstruktionstræ, spånplader, MDF, laminerede møbeldele og trykimprægneret træ. Det er umuligt at gøre visuelt i stor skala og ekstremt arbejdskrævende manuelt.
Med NIR-sortering fra Tomra kan affaldsvirksomheder nu sortere træ med langt større præcision. Sensorerne analyserer det neddelte materiale og genkender materialetyper på deres spektrale signatur – fx forskellen mellem ubehandlet fyrretræ og en melaminbelagt spånplade.
Maskinen kan dernæst adskille materialerne ved hjælp af luftdyser – og dermed skabe fraktioner, der enten kan gå til forbrænding eller højværdig genanvendelseGenanvendelse – Materialer omdannes og bruges til nye produkter – fx plastaffald, der omdannes til granulat. Genanvendelse kræver sortering, rensning og forarbejdning. More.
Med Tomras teknologi er det også muligt at identificere farligt affald – også trykimprægneret træ! – og frasortere det automatisk, så det ikke forurener resten af fraktionen.
Det løfter renheden, dokumentationen og værdien af den genanvendelige del – og reducerer risikoen for, at rent træ går til spilde, fordi det var blandet med uønskede materialer.
Proces 1 - Neddeling og forsortering
Input:
Blandet træ fra husholdning og erhverv.
Formål:
Klargøre materialet til downstream sortering.
Anvendt maskine(r):
Proces 2 - Sortering med luft
Input:
Blandet neddelt træ – fri for jern.
Formål:
Isolere blandet træ i egen fraktion til videre typesortering.
Anvendt maskine(r):
Output:
Når materialet har været igennem vindsigten kommer der 3 fraktioner ud:
- Tung fraktion: Primært træ og metal.
- Let fraktion: Papir, plast, skumgummi, tekstiler mm.
- Meget let fraktion: Finstof, støv og andet.
Værdiskabelse:
Nu har vi isoleret træ og metal, som kan adskilles på efterfølgende Eddy Current.
Proces 3 - Sortering med hvirvelstrømsmagnet
Input:
Den tunge fraktion fra vindsigten. Primært træ og ikke-jernholdige metaller.
Formål:
Adskille træ og metal, så træet kan typesorteres i efterfølgende sensormaskine.
Anvendt maskine(r):
Proces 4 - Sensorsortering (NIR)
Input:
Blandet træ.
Formål:
Typesortering af træet. Fx fjerne trykimprægneret træ.
Anvendt maskine(r):
Fremtiden indenfor mobile sorteringslinjer
Med BLUELINE får du en mobil løsning – uden at gå på kompromis med hverken ydeevne eller teknologi. Hvor stationære anlæg kræver fast installation, kan disse containerbaserede moduler flyttes, udvides og tilpasses præcis efter behov.
Du får de samme avancerede sorteringsløsninger, som du kender fra vores stationære anlæg – bare mere fleksible!
Rådgivning fra start til slut
Vi håndterer dine projekter fra start til slut og sikrer, at dit materiale bliver testet i vores testcentre for optimal tilpasning. Vores erfarne team støtter dig hele vejen fra de indledende faser til installation og drift.
Vi inviterer dig til at se maskinerne i aktion og tilpasser dem undervejs. Med vores dygtigste folk ved din side garanterer vi support og høj kvalitet gennem hele processen.




