Skrotmetal

Skrotmetal er en bred vifte af jern og metaller fra henholdsvis industri og forbrugere, der kan neddeles og forædles til fornyet brug.

Genanvendelse af skrotmetal / kommunejern – især det blandede metalaffald fra genbrugsstationer – kræver mere end blot indsamling. Det kræver en effektiv og målrettet neddelingsproces, hvor værdifulde metaller udvindes, og forurenende materialer som plast og træ frasorteres med præcision.

Hos os starter værdiskabelsen i det øjeblik, skrotmetallet afleveres. Typisk består det af komplekse blandinger – men gennem avanceret teknologi nedbryder og sorterer vi materialet i rene og genanvendelige fraktioner.

Ved hjælp af specialiseret neddeling og automatiseret sorteringsteknologi reduceres volumen, håndterbarheden forbedres, og de rene metaller adskilles effektivt fra det øvrige affald. Resultatet: højere udbytte, lavere spild og et reelt bidrag til den cirkulære økonomi.

Se hvordan vi skaber værdi af let skrotmetal – fra aflevering til færdige råmaterialer. Vælg en samarbejdspartner, der sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne og dokumenterbar bæredygtighed.

Fra neddeling til rene fraktioner

Skrotmetal fra genbrugsstationer består sjældent af rene materialer. Ofte er det en blanding af metaller og forureninger som plast, træ og gummi. For at opnå høj genanvendelse kræves en målrettet proces, der starter med effektiv upstream-neddeling og afsluttes med præcis downstream-separation.

Upstream: Første skridt er mekanisk neddeling med pre-shreddere, tromlesigter og magneter. Formået er at skabe en ensartet materialestrøm klar til sortering.

Downstream: I den videre proces anvendes teknologier som Eddy current, der frasorterer ikke-jernholdige metaller, optisk / sensor sortering til frasortering af øvrige metalfraktioner med høj præcision – og leverer fraktioner, der kan sælges til videre forarbejdning til en højere pris.

Ved at følge best practice – med målrettet neddeling og teknologisk separation – sikres høj udnyttelsesgrad, lav spild og reel cirkulær ressourceoptimering.

Effektiv upstream i skrothåndtering der maksimerer yield

Uanset hvilket niveau man ønsker at optimere sine metallers værdi til, er første skridt oftest en pre-shredder – eksempelvis FX 8000 fra FOR REC, der øger materialets densitet til cirka 0,7t/m3. Det forbedrer håndtering og logistik / transport i den tidlige fase.

Næste trin er en hammermill – eksempelvis Z16 fra FOR REC – der med sit sold sikrer ensartede størrelser, hvor metaller frigøres fra plast, gummi og andet materiale.

Resultatet:

  • Ensartet materiale klar til præcis downstream-separation
  • Øget separationskvalitet og højere udbytte
  • Stabil og effektiv proceslinje

Med den rette kombination af udstyr i upstream sikrer du maksimal effektivitet og værdi i din metalgenanvendelse.

Vi kan levere shredder og hammermill løsninger fra 15 til +200 ton/timen. Kontakt os for mere.

Sigte

Sigte

Maksimer renhed og værdi i dit output

Efter neddeling træder den kritiske separationsfase i kraft – her opdeles materialerne i rene, salgbare metalfraktioner med høj præcision.

  • Jernholdige metaller som stål og jern fjernes effektivt via overbånds- og tromlemagneter, hvilket udgør første skridt mod en ren fraktionering.
  • Dernæst anvendes Eddy Current-separatorer til at udskille ikke-jernholdige metaller som aluminium og kobber baseret på deres elektriske ledningsevne.
  • For maksimal sorteringsnøjagtighed integreres sensorbaserede teknologier som LIBS (Laser-Induced Breakdown Spectroscopy), røntgensortering (XRT) og NIR (Near-Infrared), der identificerer metaller ud fra deres kemiske eller molekylære signatur.

 

Ved at kombinere disse teknologier opnås:

  • Høj renhedsgrad i metalfraktionerne – klar til salg og industriel genanvendelse
  • Effektiv frasortering af forureninger, hvilket reducerer affald og sikrer dokumenterbar ressourceudnyttelse
  • Øget markedsværdi og bedre afsætningsmuligheder for de genvundne metaller

 

Professionel separering handler ikke kun om miljø – det handler om at skabe driftsoptimering og kommerciel værdi i hvert ton skrot.

Proces 1 - Neddeling af let skrotmetal

Input:

Let skrotmetal, typisk indsamlet fra genbrugsstationer, består af dagligt affald fra husholdninger. Materialet kan være en blanding af forskellige komponenter såsom metal, træ og plast.

Formål:

Neddeling af materialet for at adskille de forskellige materialetyper, samt reducere logistikomkostninger ved at mindske volumen.

Anvendt maskine(r):

Output:

Neddelt jern, som indeholder alle typer af metaller samt øvrigt materiale.

Værdiskabelse:

Neddelingen gør det lettere at håndtere materialet i de efterfølgende sorteringsprocesser og reducerer transportomkostninger.

Proces 2 - Adskillelse af metaller fra affald

Input:

Neddelt skrotmetal fra proces 1, bestående af en blanding af jernholdige og ikke-jernholdige metaller samt affaldsmaterialer.

Formål:

Adskille metaller fra affald, så de kan indgå i næste forædlingsproces.

Anvendt maskine(r):

+

Output:

  1. Jernholdige metaller (Fe)
  2. Ikke-jernholdige metaller (NE)
  3. Frasorteret affald

Værdiskabelse:

Denne proces øger materialeværdien ved at adskille de genanvendelige metaller fra affaldet, hvilket reducerer deponering og skaber en renere fraktion til videresalg eller videreforarbejdning.

Rådgivning fra start til slut

Vi håndterer dine projekter fra start til slut og sikrer, at dit materiale bliver testet i vores testcentre for optimal tilpasning. Vores erfarne team støtter dig hele vejen fra de indledende faser til installation og drift.

Vi inviterer dig til at se maskinerne i aktion og tilpasser dem undervejs. Med vores dygtigste folk ved din side garanterer vi support og høj kvalitet gennem hele processen.

Tim Goldschmidt Ruders

Log ind for at få adgang til priser.

Er du endnu ikke oprettet som bruger, kan du anmode om login nedenfor.