Pap og papir
Hjem » Affaldssortering » Pap og papir
Pap og papir udgør en væsentlig del af affaldsstrømmene fra både husholdninger og erhverv.
Når det holdes rent og sorteres korrekt, er det en af de mest værdifulde genanvendelige fraktioner – men når det ender i restaffaldet eller forurenes, koster det både i afgifter, sorteringsomkostninger og tabt råvareværdi.
Med udvidet producentansvar, skærpede genanvendelsesmål og eksportrestriktioner på usorteret affald, er presset på affaldsvirksomheder stigende.
Det handler ikke længere kun om at indsamle – men om at levere dokumenteret høj kvalitet og renhed i fraktionerne. Pap og papir er her et oplagt sted at begynde.
Hos Viggo Bendz hjælper vi med at gøre pap og papir til en forudsigelig og lønsom fraktion. Med afsæt i teknologier fra bl.a. Tomra og Steinert tilbyder vi løsninger, der håndterer fraktionen fra første indkast til færdig sorteret papirstrøm.
In-feed: Effektiv og ensartet materialestrøm fra start
Indsamlet pap og papir varierer enormt i størrelse, form og kvalitet – fra papkasser og løse ark til foldede emballager, lamineret papir og kuverter med plastvindue. Derfor starter sorteringen med at sikre en jævn, kontrolleret fødning af materialet.
Ved hjælp af tromlesigter, vindsigter eller ballistiske separatorer klargøres fraktionen: Fladt papir og pap skilles fra tungere og mere komplekse elementer, så de videre sorteringstrin får de rette betingelser.
Det forbedrer både kapacitet og oppetid i systemet. Transportører og doseringssystemer fra f.eks. Westeria sikrer, at fraktionen fremføres jævnt og i et tempo, der matcher linjens øvrige enheder.
Jo mere ensartet flowet er, desto mere præcist kan maskinerne sortere.
Rensning: Fjern forureninger og uønskede materialer
Forurening – i form af plast, metal, vådt affald eller lamineret papir – er en væsentlig årsag til afvisninger og lavere afregningspriser. Rensningen handler derfor om at fjerne det, der kompromitterer genanvendeligheden.
Med hjælp fra teknologier som overbåndsmagneter og luftseparering kan metaldele, støv og lette plastfragmenter effektivt fjernes fra papirstrømmen.
Ballistiske separatorer udnytter forskellen mellem fladt og 3D-materiale til at adskille pap/papir fra fx plastemballage og dåser – og for de fine fraktioner kan Eddy CurrentEddy current – En teknologi til sortering af ikke-jernholdige metaller som aluminium ved hjælp af hvirvelstrømme. Eddy current separerer metaller uden magnetiske egenskaber fra affaldsstrømme, og er en… More bruges til at fjerne ikke-jernholdigt metal som alufolie og clips.
Disse mekaniske trin reducerer risikoen for at uønskede materialer ødelægger downstream og øger værdien af outputtet markant.
Optisk sortering: Høj renhed
Når fraktionen er renset, tager de optiske sorteringsmaskiner over. Her anvendes avanceret NIR-teknologi fra Tomra og Steinert, som via kamera og spektralanalyse præcist skelner mellem papir, pap og fremmedmaterialer – også når de er blandet.
Maskinerne kan sortere i flere kvaliteter: f.eks. skelne mellem hvidt papir, brun pap og coated karton, eller frasortere uønsket plast og laminat. Avancerede modeller som Tomra GAIN anvender kunstig intelligens til at genkende komplekse materialetyper som æggebakker eller pizzabakker – og forbedrer dermed renheden yderligere.
Resultatet er et output, der lever op til selv de højeste krav fra papirfabrikker og sikrer maksimal afsætning – samtidig med, at affaldsvirksomheden får en dokumenterbar sortering, der opfylder fremtidens producentansvar.
Rådgivning fra start til slut
Vi håndterer dine projekter fra start til slut og sikrer, at dit materiale bliver testet i vores testcentre for optimal tilpasning. Vores erfarne team støtter dig hele vejen fra de indledende faser til installation og drift.
Vi inviterer dig til at se maskinerne i aktion og tilpasser dem undervejs. Med vores dygtigste folk ved din side garanterer vi support og høj kvalitet gennem hele processen.