Forestil dig, at du går rundt med huller i lommerne.
Små, dyrebare metaller drysser ud, hver gang du bevæger dig.
Det er præcis det, der sker i mange sorteringsanlæg lige nu.
Værdifulde metaller forsvinder i skrotstrømmen, i stedet for at blive opsamlet og solgt.
Der findes mange måder at lappe hullerne på. Du kan stoppe lommerne med gaffatape, skifte bukser oftere eller – som vi foreslår her – bruge en Eddy Current-separator (ECS). Den sidste løsning er klart den mest rentable.
Sådan forvandler en Eddy CurrentEddy current – En teknologi til sortering af ikke-jernholdige metaller som aluminium ved hjælp af hvirvelstrømme. Eddy current separerer metaller uden magnetiske egenskaber fra affaldsstrømme, og er en… More dit skrot til penge
En Eddy Current-separator bruger magnetfelter til at skubbe ikke-jernholdige metaller væk fra det øvrige materiale. Vi taler om alt fra aluminium og kobber til messing, zink og rustfrit stål – metaller, der har en høj markedsværdi.
I praksis betyder det, at din bunke af blandet skrot eller affald pludselig bliver en struktureret ressource, hvor værdifulde metaller kan sælges som rene, sekundære råvarer.
Hvor ligger guldet gemt?
Værdifulde metaller findes i de fleste affaldsstrømme, og eksemplerne er mange. Her er blot nogle få områder, hvor de kan udvindes:
-
- E-skrot – Elektronikaffald med skjulte metalværdier i printplader, kabler og komponenter
-
- Bygge- og nedrivningsaffald – Metalrester fra rør, beslag og konstruktioner
-
- IBA (Incinerator Bottom Ash)IBA – Incinerator Bottom Ash – restmateriale fra forbrændingsanlæg. IBA indeholder metaller, sten og slagger, og kan sorteres for at udvinde genanvendelige metaller. More – Askerester fra forbrændingsanlæg, hvor metaller stadig gemmer sig
Men hvornår betaler det sig?
Lad os antage, at du behandler en skrotstrøm med en blanding af metaller. En Eddy Current-separator kan typisk udvinde en værdifuld fraktion, der tidligere gik tabt.
Hvis du med din separator kan udvinde metaller til en værdi af 250.000 – 1 mio. DKK om måneden, hvilket bestemt ikke er urealistisk, betyder det, at maskinen kan tjene sig selv hjem på mellem 8 måneder og 3 år. Selvfølgelig med forbehold for mængder og gældende markedspriser.
Det er altså ikke et spørgsmål om du tjener på det – men hvor hurtigt. For mange anlæg kan investeringen være tjent hjem allerede inden næste årsregnskab gøres op.
Og lad os ikke glemme, at en almindelig Eddy Current-separator har en forventet levetid på 15 år.
Det betyder, at når først du har lappet hullerne i lommerne, bliver de fyldt op igen og igen i mindst 12 år herefter. Ingen tape, ingen nye bukser – bare en maskine, der sørger for, at du aldrig taber værdifulde metaller på gulvet igen.
Derfor er spørgsmålet ikke så meget om du har råd til at investere i en Eddy Current-separator, men rettere om du har råd til at lade være.
Måske en overvejelse værd?